Fysik, teknik – og taktik

Håndbold er fysik, teknik – og så er ikke mindst en taktisk sport, hvor træneren har store muligheder for at påvirke udfaldet af en kamp.

Træneren har syv spillere på banen, som han kan skal forsøge at styre til sejr. Det skal ske med et godt forsvar eller et godt angreb. Eller allerhelst en kombination af de to…

Forsvar: Der forsvares med seks spillere, som skal dække målfeltet så godt som muligt. Det kan ske med et defensivt 6-0 forsvar, hvor alle forsvarere som udgangspunkt holder sig relativt tæt på linien eller i et 5-1-forsvar, hvor en enkelt spiller er skudt lidt frem for at forstyrre angriberne i opbygningen. Der findes også offensive forsvar, som fx 3-2-1-forsvaret, hvor flere forsvarere er langt fremme på banen for at stresse modstandernes opspil og forskellige varianter af de ovennævnte forsvar.

Angreb: Angrebsspillet er båret af systemer, der udføres for at få forsvaret bragt ud af kurs med det formål at få kreeret den største chance som overhovedet muligt. Der findes et væld at systemer og variationer over disse, men nogle af de mest kendte er systemer som backkryds, fløjkryds, rundgang og russerscreening. Her handler det om at skifte positioner og udføre kombinationerne så hurtigt, at forsvarerne bringes tilstrækkeligt ud af kurs.

Her gennemgår vi nogle af positionerne på en håndboldbane:

Målmand: Nogle mener, at en målmand i håndbold nærmest er det halve af holdet, og det er ikke helt forkert. Ihvertfald er der i en sport med så mange skud på mål et stort behov for at have en målmand eller -kvinde på stregen, som kan sørge for at få lukket af. Danmarks landshold har gennem tiden haft mange store spillere på posten. På herresiden har Mogens Jeppesen, Kasper Hvidt og Nicklas Landin været store profiler, mens damerne har nydt glæde af Susanne Munk Lauritsen og Lene Rantalas kvaliteter.

Stregspilleren: Stregspilleren befinder sig ofte i infight med modstanderens forsvar, og det er en position, som kræver robusthed og evnen til at reagere hurtigt.

Backs: Backs befinder sig som udgangspunkt mellem fløjene og playmakeren og er ofte den spiller, der afslutter et angreb med et skud. Danske Mikkel Hansen er venstre back, men kan også spille playmaker. En sand kunstner, som i øvrigt har vist interesse for kunst.

Playmaker: Kaldes også centerspilleren og udgør sammen med de to backs de spillere, der kaldes bagspillere. Playmakerens rolle kan heller ikke overvurderes, da det ofte er playmakeren, der skal sætte systemerne op og sætte angrebsspillet og medspillerne i scene.

Fløje: En fløj skal være adræt og gerne have springkraft nok til at kunne forbedre sin skudvinkel, når han eller hun hopper ind i feltet fra fløjpositionen. Hurtighed er også et must, da fløjene ofte suser frem i kontraangrebene. Indimellem kan en fløj virke usynlig i en kamp, hvis alt for meget af angrebsspillet foregår ind over midten af banen.

Træneren skal have overblikket over taktikken og hele tiden have et modtræk klar, når modstanderen foretager et nyt taktisk manøvre. Træneren har muligheden for at tage timeout i pressede situationer. Danmark har haft mange store trænere med succes i udlandet – såsom Helle Thomsen, der træner Hollands kvinder. Og så kan en karriere som håndboldtræner også føre til et liv i politik.

Det er ikke mange år siden, at der blev indført en ny omdiskuteret regel, som betød, at et hold kunne erstatte målmanden med en markspiller og dermed altid være i overtal. Med den risiko, at målet i den anden ende står tomt.